Cambodia & Vietnam

Rejsen til Vietnam begyndte med en uges tid i Cambodia hvor vi blev taget godt imod af Thomas og hans familie.

Endvidere havde han sørget for vi fik set alt det vi orkede og her blev vi fyrstelig kørt rundt af en ung driver han har et godt samarbejde med. 

18 november
Hermed den foerste hilsen fra Vietnam hvor vi er ankommet til Saigon i oesende regnvejr uden lige.
Det lykkedes hurtigt at finde en lille overnatning paa et hotel taat ved bus-endestationen. Regnen stod ned i staenger paa det tidspunkt saa det var bare lykken at finde det saa hurtigt – selv om vaelrelset er paa 5 sal uden el.  Efter det er blevet toervej her vi begivet os ned paa gaden og erfarer at vi bor lige i smoerhullet hvor der foregaar meget, og hotellerne viser sig at ligge som perler paa snor.

 


Imorgen vil vi tage det lidt roligt, faa vasket lidt toej og finde ud af hvordan vi kommer lidt videre – gerne sydpaa til Mekongdeltaet. Der er mange udbydere her paa gaden af forskellige ture til rimelige penge. 

Fredag den 19 november
Dagen idag skulle bruges til at vi blot oplevede den hverdag der er her i det kvarter vi bor i. Det er et mylder at lokale, handlende, turister, myldretrafik, cafeer, spisesteder osv.

Loerdag den 20 november
Det har ogsaa idag vaeret rigtig spaendende. Turen gik fra morgenstunden til Cu Chi tunnel. Pa vej dertil holdt bilen ind ved en fabrik regeringen byggede efter krigen for at krigsinvalider kunne faa et arbejde. Produktionen bestaar pimaaert af brugs og pynteting fra fade til vaser. Det er trae malet med sort lakmaling og derefter dekoreret med enten maling, aeggeskaller eller musling. Fantastisk flot.


Vi havde en god guide med paa turen og det var bestemt en oplevelse at se og opleve tunlerne. Jeg var nede og kravle i en. Meget klaustrofisk til trods for at den er gjort bredere og hoejere for turisterne. Det er fantastisk som vietnameserne har vaeret i stand til at bekaempe fjenden bl.andet ved deres evne til at vaere usynlig og overraske. Jeg skal ikke begive mig ind paa historien i detaljer for det har jeg slet ikke viden til. Men det har ikke vaeret nogen soendagsudflugt for hverken viet-con eller amerikanere.

Soendag og mandag den 21 og 22 november
Det har vaeret et par rigtig spaendende dage i Mekong Deltaet. Et stort omraede der er opdelt mere eller mindre af Mekongflodens 9 arme. Foerst 6 arme og derefter yderlige deling. De to byen i deltaet vi kom til hed My Tho og Can Tho
Ellers foregik meget af turen i forskellige baade paa floden. Undervejs har vi gjort holdt og lagt ind til bredden for at besoege et eller andet karakteriskisk for omraaedet. Fx. den lille fabrik hvor de lavede kokoskarameller med forskellig smag tilsat. Super baade at se – og smage

Til frokost fik vi Elefantoerefisk pakket i rispapir. Endnu en super oplevelse.
Mogens og jeg skulle sammen med 1 par fra Holland og 1 par fra Autralien overnatte i homestay – ikke helt Vietnams svar paa Bed&Breakfast som vi kender det, men et tilbud om at man kan faa lov til at proeve hvordan en typisk bondefamilie bor.
En rigtig god oplevelse og meget hyggelig. Efter alle de andre fra gruppen var sat af ved hotellet blev vi 6 personer puttet i taxa og koert et lidt oede sted hen. Her blev vi samlet op af vores vaert viste det sig Han sejlede os 1/2 time i buldermoerke ned af floden til sit hjem hvor vi skulle overnatte
En familie med 3 boern og besteforaeldre. Kun han kunne en del engelsk, men alle smilede soedt til os.

Til aften fik groent, nudler, ris og fisk som vi selv pakkede i rispapir. Den ret kunne vi godt blive forfaldne til.
Hvert par havde eget vaerelse med moskitonet, Saa det var OK.
( vi tager naturligvis mange billeder her paa ferien og vi er enige om at vi ikke gider det her med – og her er saa vores hotelvaerelse med udsigt. Denne gang har vi gjort en udtagelse, Det er tilmed kommet paa vidio fordi det er saa meget anderledes end ellers)
Med lidt spaending om hvordan natten nu skulle forloebe paa en 2 cm tyk madras, saa gik det nogenlunde. Vaerten lavede noget vidunderligt – lykkevand – og det sover man godt paa. Maaske skyldes det procenten ikke er saa lav endda. Men vi vaenner os ikke lige til de 2 cm.
Anden dagen i Mekong Deltaet var mere orienteret om det liv der udspiller sig paa floden. Det er helt vildt. Alt fragtes den vej og alle handler der.
Vi spiser super god mad her i Vietnam, men indtil vidre springer vi over de sider i menukortet hvor der tilbydes rotter og slanger. Kaffen har vi vaennet os til, da vi foerst fandt ud af hvordan vi kunne tillempe den et eropaeisk tilsnit
Imorgen drager vi nordpaa med bus til Nha Trang. Det tager hele dagen med diverse pauser undervejs. Hilsen fra Lilly og Mogens

Onsdag den 24 november
En god lang nattasoevn for Nielsen har desvaerre ikke helt kureret det ildebefindende med kvalme han har faet raget til sig. Vi har efter morgenmaden tjekket ud og venter paa bussen gaar kl, 13.15. Tiden indtil da kunne vi benytte til at se os lidt om i byen. Det blev til en meget lille gaatur inden vi maatte tilbage. Har hen nu laant en seng for de naeste par timer. Nu maa vi se om det er noedvendigt at blive til i morgen.

fortsaettelse lige foer sengetid...
Vi kom saa afsted med bussen kl. 13.30. Vi har for den store sum af 42 dollars koebt en aeben billet til Hanoi fra Saigon. Nogle af de forbindel;ser mellem byerne er sovebusser. Det var denne bus. OK saa faar vi det proevet, og det kan maaske ogsaa vaere rart for Nielsen at ligge lidt selv om han siger alt nu er fint. Vi kravler til koeje og nyder en utrolig smuk tur paa vejen fra Da Lat mod Nha Tang. Turen vil vare ca 5-6 timer, der er ca 214 km.
Vi har naet at undre os over hvilken vej mon bussen koerer for der er ingen vej paa vores kort. Det er da ogsaa helt ny vej vi er kommet paa og det koerer bare derudaf lige indtil …… Saa var der ikke mere asfalt, men mange bloede pladderhuller og bussen kaempede for baade sine passagerer og sit liv indtil koblingen stod af. Alle mand ud af bussen og skubbe bussen lidt frem og lidt tilbage, lidt frem og igen tilbage for at give plads til at dem uden problemer med kobling kunne komme omkring os.


Lykke er mobiltelefoner saa vores chauffoer fik sent en ny bus ud efter os. Den skulle komme fra Nha Tang som nu var kun 50 km vaek, men det ville tage minimum 2 timer. Og saa var at det jo var super med den koeje vi alle havde til raedighed i ventetiden. Ellers var det et fantastisk flot omraede vi var strandet i, saa der var nok at kigge paa medens det var lyst. Kl. ca 18 slukker de for lyset hernede og saa er der bare moerkt.
Vi efterlod chaffoeren tilbage ved bussen og alle vi andre ankom til Nha Tang omkring kl 21. Fandt igen hurtigt et sovested til de vanlige 10 Dollar
Nu var det lige tid for lidt mad og et glas roedvin inden sengetid. Igen vare der nye ting paa menukortet. Froe, Krokodille, pindsvin( tror vi nok, der stod HedgeHog), mus og maar ( der stod Civet Cat ). Vi valgte bare fisk.
Hilsen til alle fra Lilly

Fredag den 26 november
Et par gange i nattens loeb har vi nok begge overvejet om det nu ogsaa er en god maade at rejse paa for os gamle. Nielsen var heldig at faa en liggeplads uden for meget polster i madrassen, for kort til at kunne straekke sig, maette yderligere ligge med provianten mellem knaene, vejen var for rumlet til at bussen koerte stille og roligt og toilettet maette ikke anvendes ( hvilket ikke fik chaffoeren til at holde ekstra pauser). Nielsen’s feriehumoer var forstaaeligt nok lidt langt vaek da vi naede frem til Hoi An.
Det er dog laenge kommet igen. Morgenmad, soevn og en dejlig gaatur goer undervaerker.


Hoi An er virkelig en skoen by. Overkommelig i stoerrrelse og megen utrolig meget venlighed alle steder fra. |
Hver anden butik saelger toej syet efter maal. Vi har da ogsa koebt et par skjorter og bluser for man bliver bestemt fristet.

Loerdag den 27 november.
Efter et laekkert morgenmaaltid lejede vi 2 cykler og cyklede ca 3 km til stranden. Oh, hvilken strand. Varmt vand, laekker sandstrand, masser af skygge under palmerne. Super sted at bruge et par timer. Paa cykelturen hjem holdt vi ind og fik en dejlig frokost – fisk igen,igen,igen.
Naa nu er det er ikke ferie det hele . Dels skulle vi lige omkring banken og hente et par millioner mere og dels skulle vi klokken 14 proeve toej ( lidt skjorter og bluser)
Det tog lidt paa Nielsen’s kraefter saa han ville gerne have en lille lur. Imedens snuppede jeg en helkrops bodymassage – 60 minutter – til 60 kr. Det er lidt dyrt her, men Ok.
Vi steg paa cyklerne igen kl 16. Dels skulle vi hente toejet og dels ville vi meget mere rundt i byen paa cykeltur inden vi skulle slutte af med finde et sted for aftensmaden.
Det er en rigtig hyggelig og charmerende by – Hoi An. Kan godt forstaa vi kun hoerte om at det kunne vi glaede os til.
Der er bestilt plads i bussen til Hue mandag morgen. En straekning paa ca 125 km saa det skal nok gaa . Vores maal er en udflugt til tunlerne.

Tirsdag den 30 november
En lang og spaende dag hvor vi har besoegt tunlerne ved Vich Moc idag.

I forbindelse med Geneve aftalen 1954 blev Vietnam delt i nord og syd ved Ben Ha floden. I en zone paa 5 km til hver side maa der ikke vare nogen tropper – Den demilitariserede Zone.
Voldsomme kampe med USA efter 1968 har dog fundet sted her.eBefolkningen har skjult sig i tunneller i dagstimerne og saa om natten har de vaeret aktive paa landjorden med at skaffe mad ved landbrug og fiskeri.
Der findes over 100 tunler i omraedet, men dem vil man ikke goere tilgaengelige, ej heller fortaelle hvor de er. Som guiden sagde.. de kan jo stadig bruges.

Den vi saa hedder Vich Moc og ligger ud til havet. Den er 4 km lang ialt og det tog landsbyene folk 18 mdr at grave den ud ved haandkraft. (Det er som haard, men fugtig ler at skrabe i )
Der er 3 etager. – 2 etage er 15 meter nede og 3 etage er 23 meter nede. Der er rimelig hoejde og bredde. Nogle enkelte steder kunne jeg gaa oprejst. Den er ikke yderlige gravet ud af hensyn til besoegende. Bortsat fra der er sat enkelte el paerer og exit skilte op er alt som dengang. Da var oplysning olielamper.

Hver familie skulle grave en alkove ud til dem selv. I ingen af den ville der kunne staa en normal dansk dobbeltseng. Der lever familien deres ( private ?? )liv.. Der var ogsaa alkove for skolestue, koekken, rygerum og moederum.
Ligeledes var der udgravet en alkove ud til foedestue. Fra 1968 -73 er der foedt 17 boern der. Guiden fortalte at de desvaerre saa godt som alle havde kraftige me’n af den start paa livet.
Der var en lille mand ved tunlerne der ville vise os rundt sammen med guiden. Han var doev og stum. Fra han var 6 til har vae 12 aar boede han i Vich Moc.
Hvor ville det dog vaere spaendede om det var muligt at hoere fra en overlevende fra dengang lidt mere om hvordan hverdagen var der dybt under jorden. Er fuld af beundring over befolkningens evne til at overleve de vilkaar der paa saa brutal en maade blev dem budt. Og alle – lige fra boern til gamle – gjorde deres til at kaempe for deres land.
Paa vejen dertil besoegte vi en landsby hvor der stadig bor en befolkningsminuritet. Det var surealistisk at se deres huse/bolig og saa staar der en mand under et traa og arbejder med en overfraeser paa en doer. Dette senarie er nok vaek om faa aar. De havde ioerigt deres eget sprog, men laerte ogsaa vietnamesisk i skolen.
Vores guide ( 28 aar ) kom selv fra omraedet naer DMZ og han fortale at som barn var der stadigvaek overalt bombestykker og miner. Ofte fandt de bomber der ikke var spraengt og dem slaebte de hjem. Vildt og farligt har det vaeret.
Omraedet er nu helt ryddet og der er ny bevoksning. Man kan tydelig se der har vaeret store omraeder hvor al vegetation har vaeret fjernet ( braendt og afhugget taenker jeg)
Spaendende har det vaeret idag . Vi kan jo heller ikke bare cykle rundt i hoej sol og bruge den ene million efter den anden som vi har gjort de sidste dage. Mange hilsener fra Lilly

Torsdag den 2 december.
Det var heldigvis en bus af de bedre vi koerte den lange straekning i, og jeg har sovet temmelig meget i nat. Selv Mogens laa rimeligt, men han fik ikke sovet noget videre.
Som vanlig blev vi naernest overfaldet naar bussen ankommen af alle der vil tilbyde et hotelvaerelse. Vi bor nu lige i city og her er bare trafik, mest af knallerter. De er alle vegne. Ogsaa naar de parkerer. Koerebanen tages til hjaelp og saa er det af mindre betydning at det er lige i et sving. At andre trafikanter og gaaende har problemer med at komme omkring er ikke et problem man tager alvorligt – virker det til.
Vi har bestilt en tur med 2 overnatninger paa Holong Bay fra i morgen tidlig. Det er bare et must at opleve det. Der skal nok vaere netforbindelse om bord, men ellers maa jeg vebte med at skrive til vi naar land igen. Vi skal bo paa et nyt skib, men bygget i gammel fransk stil. Det hedder vist en junke
Og saa skal jeg ikke gaa saa meget i de par dage. Det er fint nok. Hilsen til all
Fredag den 3 december.
I dag skal vi paa den laenge ventede tur til Halong Bay og inden da er der ca 3-4 timer i bus til Halong.
Det er umuligt at beskrive hvor smukt det ene senarie efter det andet er i bugten. Der er ca. 2000 kalkstensklipper af vidt forskellig stoerrelse og tilgaengelighed der goer oplevelse unik og storslaet.
Vi er ca 14 gaester ombord og vi har faet anvist den soedeste lille kahyt med bad. Under den foerste del af turen spiste vi en laekker lokal frokost ombord.

Efter et par timer var der stop ved en hule dybt inde i en kalkstensklippe. Jeg fravalgte turen af hensyn til min ringe mobilitet. Alle kunne dog berette hvor fantasisk den var.
Videre sejlads rundt i bugten og ophold ved endnu en tilgaengelig klippe for en gaa – eller badetur for dem der havde lyst
Ellers blot nyde det hele fra daekket oeverst oppe. Tilpas vejr med hensyn til sol.
Super middag om bord – igen lokal og med bl.a. fisk. Hilsener fra Lilly

Loerdag den 4 december
Sikke dog en skoen morgenstund. Vi kunne ligge i kahytten og se solen staa op over en klippetop. Det var smukt.
Ellers har vi sejlet videre i bugten og lagt til paa en oe hvor der boede en del mennesker. Her var vi alle paa cykeltur saa lagt det kunne lade sig goere. Ca 5 km og tilbage igen. flot tur.
For de friske – og dem uden vandskraek – var der senere tilbud om kajaktur og svoemmetur fra baaden.
Omkring kl. 14 er vi blevet indlogeret paa et hotel paa den stoerste oe – Cat Ba. Vi moedes med alle de andre fra baaden til middag kl 19.
Retur til Hanoi i morgen tidlig. Kaerlig hilsen fra Lilly

Mandag den 6 december
Nu blev det tid at se lidt naermere paa Hanoi. Her inde i city hvor vi bor er det et totalt vildt gadebillede. Facinerende blot at vaere tilskuer til, og besvaerligt at vaere turist i.
Der er saa mange fristende varer alle steder, ikke mindst den de kalder silkegaden. Og saa er der saelgere alle vegneaf lige fra frugt, smaafisk til toej, sko osv. Og de kan ikke forstaa at vi ikke bare koeber. Men vi er ikke blinde for at det er en haard maade for dem at skaffe sig det daglige broed. Det er det for langt de fleste vietnamesere, og slet ikke ualmindeligt for langt de fleste at arbejde 7 dage om ugen.
Det er ikke muligt at se paa varerne i en butik uden en vis koebetvang. De er ihvertfald meget ihaerdige.

Alligevel kom vi forbi en spaendende butik vi bare maatte ind og se naermere paa. Her var ingen koebetvang , og gennem hele butikken blev vi fulgt af en pige som kunne svare lidt paa spoergsmaalene. Det var en butik hvor der blev fremstillet og solgt broderede billeder saa flot, saa flot.
I butikken var et foto af Margrethe og Henrik. De har vaeret paa besoeg i butikken under deres visit her i Vietnam. Maeske har de koebt et billede. For mig er det et must naeste gang at have et par tusind kroner med til et billede.
Vi oplever meget sjovt naar vi bestiller en kop kaffe. Det er ihvertfald en ting der ikke er blevet internationalt endnu. Og trafikken er bare noget for sig selv. Vi er lidt ved at vaenne os til de lokale regler. Godt at det nogen gange gaar godt. Det er bestemt ikke en trafik vi ville ud i hverken i bil, motorcykel eller cykel. Man ser faktisk heller ingen turister benytte denne mulighed. Er det ikke paa gaaben, saa er det rick share.
I morgen vil vi videre lidt rundt i de smaa city gader og bare opleve stemningen og saa er det jo snart tid at finde returbilletten frem. Kaerlig hilsen fra Lilly – Nielsen holder lige lidt individuel ferie lige nu

Tirsdag den 7 december
Det har vaeret en super ferie med rigtig mange oplevelser, store som smaa og heldigvis ingen negative. Vietnameserne er meget venlige, hjaelpsomme og bestemt baade et flittigt og stolt folkefaerd der gennem aarene har vaeret budt urimeligt meget.
De tager godt imod alle turister og der har ikke vaeret nogle utrygge situationer. Det er nemt og billigt at komme rundt i landet og hver landsdel har sin charme. Ligeledes er det meget nemt at finde overnatning hvor man kommer frem.
Saa paa en skala fra 1 – 10 kan vi rolig give det et 12 tal. Har nogen lyst til at goere rejsen hertil kan vi kun anbefale det. Det gaelder ogsaa vores korte ophold i Cambodia.
Nu letter flyet med os i morgen aften og efter en mellemlanding i Bangkok paa et par timer skulle vi gerne naa Kastrup torsdag morgen. Kaerlig hilsen fra Lilly

Torsdag den 9 december.
Hjemme igen – og til dejlig frokost som Nadja og Helle stod parat med.
Der kommer billeder ind på siden her, men der går lige lidt tid inden jeg kommer det hele igennem.