Turen til Florida

Dagbogen på turen til Florida starter her fra den 15 september og den er primært tænkt som en reminder når alle billederne skal på plads. Og så også for at huske lidt flere detajler ved genkendelsens glæde.  Alle er dog velkommen til at læse med. 

TIRSDAG D. 15 SEPT. Ankomst Orlando.
En dejlig og behagelig flyvetur med Norw. Airbus til Orlando mandag den 14 sept. d.h.år. Mødt af Kurt og Emma i lufthavnen. Naturligvis vinkende med flag. Vi følte os meget velkomne. Først skulle vi have vores bil. Opgraderet fra en Crysler 300 til en Ford Lincoln 3,7 l.

I to biler når vi frem til vores hjem det næste døgns tid og inden sen sengetid nyder vi et glas rødvin. Næste morgen byder Emma på et solidt morgenmåltid samtidig med vi fyldes med tip til at vores 14 dage på egen hånd i USA vil forøbe smertefrit. Vi bevæger os alle ud i byen for nu skal der handles alt lige fra køletaske, simkort, kamme og shorts. Efter en tiltrængt lur for nogen tager vi Emma og Kurt med i byen. Dejlig øl og dejlig mad. 

ONSDAG D. 16 SEPT. Kurs mod Savannah.
Dagen er oprendt hvor vi skal på egen hånd. De sidste instrukser og vi er klar. De to M’er begge trænede chaffører efterhånden. Min tur kommer senere. Uden mad og drikke duer helten ikke og det gør vi heller ikke. Et stop på en tilfældig rast bliver et hyggeligt møde med amerikansk hjertelighed og vi beslutter at “kigge forbi” når turen går tilbage til Tampa igen? Hen sidst på dagen når vi Savannah og i centrum finder vi et hyggeligt, men lidt dyrt hotel. Det er også her vi spiser aftensmad. En lækker fiskeret.

TORSDAG D. 17 SEPT. Savannah
Sikke et morgenmåltid. Sødt som bare ……. Det glider dog ned og vi bevæger os på oplevelsestur rundt i byen. Først til “riverside” og derefter til markedspladsen. Så går turen til en jødisk synagoe med foredrag og rundvisning. Byen er fantastisk smuk med et væld af små parker og facinerende med “det” der hænger fra alle træer pga det fugtige klima. ? Måske en mos vegation eller  noget småkravl. Ligner det første. Kl. Ca 16 starter vi mod Charleston og finder en overnatning som vi sætter fru Germin til at finde. Undervejs bliver der indkøbt til et sundt ( salat og rødvin) måltid omkring poolen.

FREDAG D. 18 SEPT. Charleston
Første step er at finde morgenmad…og kaffe. Vi finder noget i en klasse bedre end hvad vi fik igår, men der er nok en grund til så mange er rigelig overvægtige. Vi drager ud i samfundet. Første mål er de gamle og meget typiske huse fra nybygger tiden. Det varer dog ikke længe før vi beslutter os til en tur rundt i byen med hestevogn og 2 piger der guider. God tur og vi ser mange spændende og gamle huse. Flere med synligt diplom for at mindst 70 % var ført tilbage til oprindelig stand. Salat, skinke, brød og rødvin til aftensmad på et godt Days Inn motel i Columbia.

LØRDAG D. 19 SEPT. Afrejse fra Charleston mod Nashville.
Morgenmaden som iøvrigt var med i prisen bliver bedre og bedre. De ka’ jo godt. Her var yougurt, grovbrød, omelet og frugt udover alt sukkeret. Godt mætte sætter vi køretøjet igang. Jeg skal køre, men opgiver hurtigt i alt det motorvejs ind og udfletning. Hansen tager over til det værste er overstået og derefter fortsætter jeg  miles efter miles. Første stop er Rokey Mountains og bogen “Turen går til Florida” står nævnt et B&B i den dyre ende. Vi fandt det og det var virkelig flot. Undervejs holder vi et lille break på et  lokalt spise sted med en herlig og meget smilende, “lårkort” servitrice. Vi når Knoxville og finder endnu en Days Inn for natten og rundt om hjørnet en mexikansk take away.

SØNDAG D. 20 SEPT. Afrejse fra Knoxville og ankomst til Nashville.
Nu skal Hansens hede drømme opfyldes og det kan kun gå for langsomt. Efter indlogering og en lille lur blev der rekvireret en taxa til down town. Der var bare musik alle vegne og vi et et utal af steder. Et fantastisk charmerende, larmende og festligt sted at være. Vi hviler ørene lidt og tager en tur på Johnny Cash museum. Det var interessant. Meget musik og mange øl senere går det mod motellet igen. (lidt trykker alderen)?

MANDAG D. 21 SEPT. Nashville endu en dag.

Vi starter med at holde store vaskedag på et vaskeri. Nemt og smertefrit. Hony Tonk baren trækker, men vi får dog “lov” at få en dukkert i poolen. Så går den heller ikke længeren og vi er i down town allerede til frokost. Derefter dasker vi rundt og tilfældigt ind på et musiksted med en ung kvindelig sanger. Hun finder ud af hvor vi er fra og siger hun hendes boyfrind sidder der vd baren. Han er dansk, bor i Fredericia og arbejder pt. i Lisbjerg. Hun sang dejligt  country musik og vi vil glæde os til at høre hende igen i november i DK. Hør hende her:  :Kinsey Rose

Der var tydelig forskel på Nashville en søndag og en mandag så selv om de siger den er aktiv 24/7 så er det reduceret styrke.  En skøn middag og en godnat øl på en bar tog vi hjem.

TIRSDAG D. 22 SEPT. Afrejse fra Nashville og ankomst til Jackson, Tennesee
Vi har kørt af de små veje og haft en rigtig skøn køretur. Idag kørte Nielsen, det er nok mig imorgen. Lige uden for Nashville, i Franklin havde vi fundet ud af der lå en quilt butik som var et must at besøge. Britta ringede til dem for at tjekke åbningstid så da vi ankom vidste alle i butikken at vi var fra Danmark. Der var 2 hold kursister igang. Det var overvældende hvad der var stof , mønstre, ideer osv. Kik selv med hvis du har lyst:   Scrap Box Company  Minsanten om de ikke underviste os i brugen af et super værktøj. Der røg “lidt” i indkøbskurven og vi glæder os begge til at sy og prøve quilt. Det er inspireret meget af Emma der syer de mest fantastiske tæpper.

ONSDAG D. 23 SEPT. Jackson
Vi var så heldige at have fået os indlogeret på motel ved et museumsområde for Casey Jones der var ingeniør og pioner inden for jernbanen i USA. Meget interessant at se. Her var et gammelt lokomotiv, togvogn, lidt småbygninger og hans egen bolig fra den tid. C.J. døde i en ulykke med et løbsk tog, kun 42 år gammel. Her var også en udstilling med et utal af effekter fra den gang. Interessant og spændende og de to M’er havde da og næsten hovedet i de under både togvognen og lokomotivet. En kop kaffe med tilhørende kalorier og vi kører mod Memphis. Undervejs gjorde vi ophold i Denmark som dog kun var en kirke og 2 huse. Vi finder et motel et par miles væk fra Graceland for at få noget økonomisk acceptabelt.

TORSDAG D. 24 SEPT. Memphis, Graceland.
Det må være et must at opleve. Vi indtager Graceland tidlig på dagen. Spændte på hvad der venter! Første stop er et besøg i hans hjem og alle gæster bliver forsynet med en IPad og høretefoner.  Det var en oplevelse! dels at være i hjemmet men lige så meget det tjek der er på at “styre”de mange turister. Vi var derefter på rundtur ved alle Elvis biler og fly  og til en udstilling med effekter og tøj fra dengang. Overalt blev hans musik spillet i et fornuftigt lydlag. Absolut 5 stjerner til Graceland. Vi tager videre sydpå og gør en lille srækkeben pause ved kanten af en stor sø. Her var mange mobilhome – kæmpe store – og ferierende folk. I Granada finder vi logi for natten og for første gang får vi spare ribs. Det var godt.

FREDAG D. 25 SEPT. Mod New Orleanes?
Et stenslag på foruden lavede et afbræk på turen. Det tog desværre meget tid inden vi sad i en “ny”. Der er ikke noget der er skidt uden det er godt for noget  På bagsædet er man nu  lidt højere opppe med en bedre udsigt til følge. 

Selv om bilen har taget tid når vi N. O, får os indloget på motel.  Et glas vin afslutter dagen

LØRDAG D. 26 SEPT. New Orleanes dag 1.
Det var centralt, men ikke det bedste hotel vi fandt her. Meget, meget nedslidt, men som nævnt kan vi gå nemt til det franske kvarter hvor det hele sker. Sikke dog en stemning her er. Gaderne er med flest gamle, farvestrålende træhuse med skodder og balkoner. Aner der mange steder er hyggelige gårdhaver bag. På en stor plads nær Mississippi er der gadekunstnere, billedkunstnere, hestevogne parat til at tage os på tur rundt i gaderne og ikke at forglemme alle barerne. Vi trisser rundt, er inde og se kirken. Senere ser vi en stor limusine komme med brud og følge. Absolut ikke det bedste køretøj i de små gader. Aftansmaden får vi chancen for at indtage på en balkon ved en tilfældig restaurant. Meget lidt mad til den meget høje pris. Pyt, det udlignes senere.

SØNDAG D. 27 SEPT. New Orleans 2 dag. 
Vi bor uden morgenmad så dagens første udfordring bliver at finde det. Det tog sin tid, men var så til gengæld med  både røsti, æg, bacom og frisk juice. Det regnede stygt – desværre for det var der ikke kalkuleret meget. Derfor blev det besluttet at turen først skulle gå til nærmeste Wallmarkt efter paraplyer. Og så kunne vi lige så godt købe salat, brød, ost og frugt så vi havde til frokost, aften og morgenmad. Det fungerede fint. Godt udstyret med paraply drog vi alle til den franske bydel igen og startede med at se udstillingen på museet om orkanen Katerina der hærgede for 10 år siden. Voldsom ødelæggelse af alt hvad den  mødte. Klokken 14 gik vi ombord til en 2 timers tur med en hjuldamper på floden. En god og hyggelig tur. Tilfældigt kom vi om i en gade vi ikke var i dagen før. Hansen drømte om en bar med levende musik. Det fandt vi i rigt mål. Her i gaden var alt liv samlet virkede det som om. Barer med drøn på, klubber af “forskellig slags”, bøssebar, transvestitter, butikker der havde overfod af masker, perlekæder, let påklædning, gadekunstnere, gøgl, osv, Det var godt det var blevet dejligt vejr igen så vi også fik denne oplevelse med. 

MANDAG D. 28 SEPT. Afrejse fra New Orleans med kurs mod Tampa
Så skal vi bare østover, og vi starter ud med de små veje for at køre et meget langt stykke ved vandet og den flotte strandbred. Efter frokost i sandet bliver vi nu enige om at tage motorvejen og give den en “spand kul” derudad. Det bliver regnvejr omkring kl 15 og nu her kl 21 regner det stadig. Og det regner rigtig, rigtig meget. Så er det dejligt med et motel hvor bilen  næsten kan bakke helt ind på værelset. Vi er på EconoLodge der iøvrigt fortjener 5 stjerner. Hold 2 er længe undervejs og lander her omkring denne tid. Vi mødes med dem hos Emma og Kurt imorgen.

TIRSDAG D. 29 SEPT. Sidste stræk mod Tampa
Vi mangler blot lige at tilbagelægge ca 5 timers kørsel. Står vi lidt tidligt op kan vi sagtens nå at være fremme på hotellet i god tid inden vi alle mødes hod Emma og Kurt mellem kl 16 og 17. Nå tiden skred nu mere og mere for os. Trafiksikkerheden har høj prioritet. Præsic kl. 17.15 var vi fremme hos Emma og Kurt og uden at have været på vores nye hotel først. En dejlig aften sammen med resten af flokken. Emma havde lavet noget rigtig lækkert mad til os. Ved fru Garmins hjælp finder vi frem til hotellet og en lille godnatbajer.

 

ONSDAG D. 30 SEPT. 1. dag i Tampa.
Der er arrangeret udflugt til stranden, frokost og samvær som den enkelte nu har lyst til. Britta vælger en hjemmedag og det bliver jeg meget fristet af. Jeg bliver også hjemme og får ryddet op i vores kufferter, vasket, tørret og strøget. Det var skønt. I aften skal vi ud at spise alle mand. 

Sen eftermiddag ankommer flokken. De har været ved verdens bedste strand og havtemperatur iflg min Mogens. Ikke misundelig for det var dejligt at ordnet vpres skrammelkuffert og have en stille dag. Og da slet ikke misundelig på den krebserøde kulør de alle havde fået. Nå, seriøst var det vist en meget , meget flot bounty strand. Fælles middag for alle om aftenen. Hyggeligt og dejligt. 

TORSDAG D. 1 OKT. Så er det dagen idag hvor der er klassefest.
Lidt seriøse og kulturelle kan vi jo godt være selv om der fest iaften. Kurt og Emma har foresået en sejltur.
Det var en kanon god tur i Tampabugten. Vi kunne på et tidspunkt næsten kigge ind af deres stuevinduer. De bor også med så flot en udsigt at jeg næsten ikke forstår de tager ferie derfra? 

Oblikatorisk hvil efter en let frokost inden det går løs. Sikke da et spændende, historisk sted vi skulle spise. Udsøgt på alle måde. Og der var plads til både 202 og Hansen’s nye sang. Samt lidt af de gamle sange. Vi skal mindst have den nye sang e’n gang til syntes jeg. Tak til vores huspoet for endnu et guldkorn. 

Bagefter er det “skal vi hjem ” eller ej. Lidt voteren og det ender med at Hansen “går selv”. Så fulgte Rita, Britta og jeg trop ud i nattelivet for et “glas rødvins tid”. Vi fandt Hansen og fik ham sikkert med hjem.

FREDAG D. 2 OKT.  Tredie dag i Tampa.
Idag er turen gået til Dali museum. Det var meget interessant. En let frokost og vi tog videre for at se en meget høj bro. En enorm bue og efter sige den er det ikke helt rart at passere på motorcykel. Vi kunne komme meget tæt på idet den oprindelige bro brast for 35 år siden og fra hver side er forsat en del af den gamle bro til at køre ud på.
( foto, fiskeri osv).

Vi så broen nedefra, fik taget foto, så delfiner, nød solen osv inden vi kørte over broen og hjem. Aftensmåltid på en græsk restaurant i gå afstand.

LØRDAG D. 3. OKT. Videre sydpå
I dag skal vi alle besøge Meyer museet, der er Ford og Eddisons sommerboliger, laboratorium og haveanlæg. Selv for os piger var det spændende.  Det var jo bestemt 2 herrer med en helt unik evne til at udvikle. Vi er nu i 4 biler og hver bil fortsætter som de har nu har lyst til videre til vores hotel for natten. Lidt luksus siges der at være bestilt. Det var da også fint, men hva’ vi skal jo kun sove. 
Fælles afslutningsmiddag i hyggelig strandrestaurant.  Afsked med alle for vi drager “tidlig” afsted næste morgen og det er jo ikke sikkert alle de andre også står tidligt op. 

SØNDAG D. 4. OKT. Ever  Glade
Tivoli, Bakken gå hjem !!!!. En tur med Airboat i Ever Glade er helt unik. Det kan ikke beskrives så det vil jeg undlade. Vi var heldige at se en meget lang og stor alligatormor ude i sumpen. .


Emma havde anbefalet os at finde en af de gamle indianerlandsbyer/museum  i området. Det lød spændende men det kneb lidt at finde det. I elvte time lykkedes det dog og vi fandt et fint museum hvor frivillige indianere viste deres håndværk.  Og flere alligatorer, dog her i indelukke med glasvæg. 
Vi kører derefter så langt mod Orlando som vi “gad” for at komme tidligt til Cape Kennedy som det sidste stop inden hjemrejse.

MANDAG D. 5 OKT. Cape Kennedy og hjemrejse.
Med bus på rundvisning på ud til de store affyringsramper og produktionssteder, og på gåben rundt i centret. Jeg fanger ikke alt hvad der bliver fortalt, men der var så meget visuelt at jeg fik rigtig meget ud af det. Det gav lidt mere forståelse for begreber som rumfærge, rumstation, affyringsramper osv.
Der kunne godt bruges flere dage til det projekt. Det var vildt spændende det vi så.
Bilen skal afleveres i lufthavnen inden kl 18 så ferien må slutte. Alt forløber planmæssigt og kl 23 letter vi med kurs mod KBH. 

TIRSDAG D. 6 OKT. Ankomst til Århus
Hjemme igen kl 20.30. Dejligt med et glas rødvin og lidt go’ stærk ost.  Tak til alle, ikke mindst Britta og Mogens for en dejlig ferie