Gennem årene er det jo blevet til en del haver der skulle passes. Personligt kan jeg godt lide at det ser bare nogenlunde pænt ud. At det værste ukrudt er holdt ned, græsset er klippet og det ikke roder med alskens skrammel rundt omkring. Den have jeg har været mest glad for er den vi har nu i Kolding. Det kan måske skyldes at det som pensionist er større mulighed for at “gå i haven” når vejret, ryggen og tiden tillader det. Sådan er det i hvert fald for mig.
Projekter i haven
Det første og i øvrigt mega store projekt var at få fjernet alt det Efeu som den bagerste del af haven var dækket med. Forsøgte selv, men opgav hurtig. Der skulle professionelle folk og maskiner til. Det var også lige her vi også satte ind med at få fjernet hækken omkring det nedlagte svømmebassin.